Begrebet 'hygge' er blevet en international sensation og et af Danmarks mest kendte kulturelle eksportvarer. Ofte oversættes det forsimplet til 'coziness', men hygge er en langt mere nuanceret og dybt forankret del af den danske nationalidentitet. Det handler ikke så meget om materielle ting som stearinlys og uldsokker, selvom de kan være en del af det, men mere om en atmosfære og en følelse af nærvær, tryghed og afslappet samvær.

Kernen i hygge er fraværet af alt, hvad der er anmassende, prætentiøst eller overvældende. Det er en tilstand, hvor man giver sig selv lov til at slappe af og nyde nuet uden dårlig samvittighed. Det kan være en stille aften alene med en bog, en uformel middag med venner, hvor samtalen flyder frit, eller en gåtur i skoven. Det er en social lim, der binder folk sammen gennem fælles, uhøjtidelige oplevelser, og det er tæt forbundet med idealer om ligeværdighed; i en hyggelig situation er alle lige, og ingen forsøger at dominere eller imponere.

Historisk set kan hygges fremtrædende rolle ses som en overlevelsesstrategi i et land med lange, mørke vintre. Evnen til at skabe lys, varme og socialt sammenhold indendørs blev en måde at bekæmpe mørket og isolationen på. I det moderne samfund fungerer hygge også som en modvægt til en travl og stresset hverdag, der er præget af deadlines og digitale forstyrrelser. Det er en bevidst handling at vælge det simple og det nære fra.

Den globale interesse for hygge har ført til en vis kommercialisering, hvor begrebet bruges til at sælge alt fra boligindretning til selvhjælpsbøger. Dette kan dog skygge for den autentiske betydning. For danskerne er hygge ikke noget, man kan købe, men noget man skaber sammen med andre eller for sig selv. Det er en immateriel værdi, der er vævet ind i sproget og de daglige interaktioner, og som fortsat er en afgørende del af, hvad det vil sige at være dansk.